Nyhedsbrev november 2015

Nyhedsbrev

November 2015
Donationer:
Fredag den 30. Oktober kom Jørgen, Arne, Erling og Egon og pakkede en 40`container i løbet af 8 timer. Vi fik stort set alt med, hvad vi har samlet, lige fra ultrascanner, monitorer, medical udstyr, sgpl. artikler, instrumenter, og hospitalssenge fra henholdsvis Eva Ottovad, Havnbjerg Lægehus, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Sygehuse. Med i containeren var igen flere symaskiner, værktøj og farmerredskaber m.m.
Om mandagen kom Blue Water Shipping, der igen sponserer en containertransport, og hentede den 40` store container for at køre den til Århus, hvor den med Mathilde Mærsk den 6. November kastede anker med kurs mod Burkina Faso. Forventet ankomst til Ouagadougou den 14. Dec. Følg ruten her på vores hjemmeside.
De næste forberedelser er gået i gang. Første december flyver jeg atter til Burkina, for sammen med AESF, at være med til at modtage og distribuere alt udstyr ud til diverse institutioner, følge op på vore projekter, og bane vejen for nye. Fra midten af december kan man, som alle de foregående gange, læse mine rejsebreve om livet i Burkina Faso.
DBL-KOONSO fik til Generalforsamlingen den 26. Oktober den glædelige meddelelse, at få sponseret en CHARETY af Dir. Mads Friis , Hotel Benniksgaard. Pengene vil gå ubeskåret til DBL-KOONSO.
Arrangementet finder sted den 26. November kl. 18.30 på Benniksgaard, og byder på en fire retters menu. Pris 499 kr pr person. Underholdningen er sponsoreret af mentalisten Jan Hellesøe kendt fra TV “Fuck med din hjerne”, musik og sang af Tim Hansen, og en auktion med gaver fra erhvervslivet ledes af pens. journalist Torben Ølholm.
I øjeblikket er vi i fuld gang med at søge om at få sponseret auktionseffekter, og lave en folder med informationer om hvad aftenen vil byde på.
Til venlig orientering er her kort de faktiske oplysninger, som vi inderligt håber, bliver vel modtaget. Så snart folderen er klar med flere detaljer, vil den blive lagt ind på vores hjemmeside.

På glædelig gensyn den 26. November klokken 18.30 på Benniksgaard, Gråsten.
Tilmelding senest den 23. November på tlf. 22334454 eller mail: mf@benniksgaardhotel.dk

AASE