Alle indlæg af WebAdmin

Nyhedsbrev jan 2019

Med stor glæde kan DBL-KOONSO starte det nye år med at fortælle at:

GTS (Genbrug til Syd) har sponseret en 40`containertransport til Burkina Faso,  BWS (Blue Water Shipping) har i denne forbindelse sponseret 10.000 kr, og Merkur Banken har sponseret 10.000 kr til et hegn den dag projektet er etableret.

Derudover har vi den glæde at fortælle:

at to danske firmaer Better Energy i Sønderborg og KW Pumper i Værløse sponserer henholdsvis 12 solpaneler og et 6.000 kw batteri samt et komplet pumpeanlæg til et stort vandprojekt i Tourouba i Burkina Faso.

Projektet omfatter pkt. 1.  ”rent drikkevand” og pkt. 2. ”vand til en 2 ha økologisk køkkenhave” i den lille landsby Tourouba (ca 3.000 indb.)  i Sahelbæltet i Burkina Faso.

Et veletableret Burkinsk firma vil i tæt samarbejde med DBL-KOONSO, AESF og Better Energy, som sender en mand derned, etablere hele vandprojektet.

For at projektet kan blive optimalt gennemført mangler vi den sidste ”lille forhindring” før dette store og spændende projekt kan gå i gang.  Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til  Aase Bonde  23447177    aasebonde2@gmail.com

Gammel Renoveret skole i Tourouba 2013

DBL-KOONSO (Danish-Burkinabe-Link)

HISTORIE:

Siden min studietid på ”Den Sønderjyske Sygeplejeskole Sønderborg” i 1963, har jeg haft en meget stærk drøm om ”at hjælpe i Afrika”, og det er jo aldrig for sent.

I 2010 fik jeg for første gang mulighed for at komme til Burkina Faso i Afrika. Året efter besluttede jeg at gøre min drøm til virkelighed. Min hjælp skulle gå til at bygge en helt ny skole.

DBL-KOONSO`s motto er: HJÆLP TIL SELVHJÆLP – Tryk her

Da det er svært at finde sponsorater til mursten, besluttede jeg i 2011 for egne midler, og i samarbejde med min samarbejdspartner i Burkina Faso, at bygge en ny treklasses Primærgrundskole i den lille bush- landsby Tourouba. Til dette formål købte jeg en lille Nissan Almera fordi landsbyen ligger 140 km t/r fra Tougan (35.000 indb), hvor jeg har lejet et hus, som foreningen DBL-KOONSO i 2014 overtog lejemålet af.

Lige inden min afrejse i nov. 2011 stiftede jeg den danske støtteforening DBL-KOONSO (Danish-Burkinabe-Link), som sponserede skoleinventaret til den nye skole.

Den første sten blev lagt den 5. januar 2012 og mindre end 3 mdr. efter stod skolen færdig. Det er helt usædvanligt i Burkina Faso. Indvielsen blev holdt den 12. maj med gæster fra Den Danske Ambassade og Undervisningsministeriet i Ouagadougou.

Allerede året efter kunne DBL-KOONSO med hjælp fra danske sponsorer total renovere den gamle treklasses Primærgrundskole, så den i dag fremstår som en tro kopi af den nye skole. Renoveringen tog 1½ mdr.

De to bygninger danner tilsammen en seksklasses Primærgrundskole, og har i dag ca. 508 elever (piger og drenge) og 9 lærere. Antal elever pr klasse er gået fra 117 til ca. 65 elever.

Dette har medført, at ca. 75-90% (mod før ca. 8-10%) af alle afgangselever hvert år består deres ”Nationale Afgangs Eksamen” for derefter at gå videre i Secondærskolen.

I 2013 udnævnte Undervisningsministeriet skolen i Tourouba til ”EXAMINATION-CENTER”. Det betyder, at alle afgangselever fra de 7 omkringliggende landsbyer skal til Tourouba for at tage deres Nationale afgangseksamen, og det er en meget vigtig begivenhed for den lille landsby i Sahelbæltet.

En ny fodboldklub ved navn ”Fodbold for Miljø” blev stiftet i 2014, og med fodboldtøj, to nye mål og bolde fra Danmark samt oplysning om miljø, hvor de unge har påtaget sig at samle plastikposer i hele landsbyen 2 x mdl., er foreningen med til at styrke sammenholdet i nærområdet.

I 2015 blev væveforeningen ”Song Taaba” stiftet i Tourouba. DBL-KOONSO har doneret 4 symaskiner og indkøbt to nye væve foruden den ene de har i forvejen. Foreningens formål er på sigt, at oplære unge og ”udsatte piger” i at væve og sy samt give dem undervisning i ernæringslære og madlavning. Pigerne har herigennem mulighed for at skabe sig selv en fremtid.

Indenfor de sidste ca. 50 år, er der ikke sket en udvikling i den lille landsby overhovedet. Den nye udvikling har bevirket, at indbyggerne har oprettet en ”Udviklingsforening”, der sammen med Ældrerådet og en

officiel udnævnt Rådgiver som er vores samarbejdspartner i foreningen AESF (Association Education Sance Frontiere) har til opgave, at vejlede og støtte indbyggerne med løbende undervisning og oplysninger i takt med alt det nye der sker omkring dem fordi:

En dybere – og gensidig – forståelse af det ansvar der følger med al ny udvikling, er alfa/omega. Ja, det allervigtigste, for overhovedet at holde projekterne bæredygtige også langt ind i fremtiden.

RESUME:

2012: Ny treklasses Primærgrundskole med indlagt solarlys og toilet inkl. nye Burkinske skolemøbler.

2013: Total renovering af den gamle treklasses Primærgrundskole inkl. danske skolemøbler.

2013: En 40`og en 20`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, 1 ambulance, ultralydsscanner, monitors

m.m. værktøj, skolemøbler, symaskiner, computer, farmerredskaber, m.m.

2014: Stiftelse af foreningen ”Fodbold for miljø”

2014: En 40`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, 1 ambulance, ultralydsscannere, monitors,

øjenudstyr m.m., operationslejer, værktøj, symaskiner m.m.

2015: Stiftelse af væveforeningen ”Song Taaba”

2015.: En 40`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, ultrascanner, monitorer, kørestole

m.m. Værktøj, landbrugsredskaber, symaskiner, computer m.m.

2016: En 40`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, 8 dialyseapp., ultralydsscannere, monitorer,

operationslejer, hospitalssenge, rollatorer, 4 tandklinikker komplet, værktøj m.m.

2017: En 40`container med hovedsageligt hospitalsudstyr, 6 dialyseapp., 4 røntgenapp., ultralydsscanner,

endoskoper, øjenudstyr, 1 tandklinik komplet, værktøj m.m.

MCD (cheflægen) på det offentlige hospital i Tougan har fået et legat i Burkina Faso, så han i sommeren 2015 var på et kursus i Frankrig for at udvide sine fagkundskaber indenfor bl.a. ultralydsscanning. På grund af donation fra Danmark har læger fra hospitalet i Tougan i over en 2årig periode været på kursus i undersøgelse af hjertepatienter via ultrascanning. I foråret 2017 åbnede de officielt op for modtagelse af hjertepatienter på det offentlige hospital i Tougan.

I januar 2017 blev den officielle overrækkelse af hospitalsudstyret for første gang overværet af landets Premierminister Paul Kaba Thieba og Sundhedsministeren S. Ouadraogou med flere. Da Premierministeren hørte, at vi har haft meget fint øjenudstyr deponeret i over 2 år, gav han udtryk for, at nu vil han gå hjem til

sit Ministerium og arbejde for at Tougan får bygget en øjenklinik. Samtidigt udtrykte han en stor glæde over alt det fine udstyr, vi har bragt til Burkina Faso.

Den 2. Maj 2017 modtog undertegnede flere billeder, hvoraf det fremgik, at de to af fire tandklinikker nu er blevet installeret på det offentlige hospital i Tougan. De resterende følger.

Donationerne fra Danmark har resulteret i, at alle 6 provinshospitaler i Regionen Boucle de Mouhoun er blevet opkvalificeret på baggrund af, at de nu kan tilbyde bedre undersøgelses og behandlingsmuligheder.

DBL-KOONSO og AESF har betinget sig, at det offentlige hospital i Tougan tilgodeses først med det udstyr, som lægerne professionelt kan betjene og har brug for. Det resterende udstyr bliver i tæt samarbejde med Regionens øverste ledelse og Ministeriet i Ouagadougou doneret til henholdsvis hospitalerne i Regionen Boucle de Mouhoun og Universitetshospitalet i Bobo Dialasso og den store nye Universitetsklinik ”Blaire Campoure” i Ouagadougou. Hospitalet, der stod færdigt i 2015, er endnu ikke taget fuldt ud i brug på grund af manglende udstyr.

Færdige Projekter

PROJEKTER

Udførte projekter

2012: Ny treklasses Primærgrundskole med indlagt solarlys og toilet inkl. nye Burkinske skolemøbler.

2013: Total renovering af den gamle treklasses Primærgrundskole inkl. danske skolemøbler.

2013: En 40`og en 20`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, 1 ambulance, ultrascanner, monitors

m.m. værktøj, skolemøbler, symaskiner, computer, farmerredskaber, m.m.

2014: En 40`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, 1 ambulance, ultrascannere, monitors, værktøj,

symaskiner m.m.

2014: Stiftelse af foreningen ”Fodbold for miljø” i Tourouba.

2015: En 40`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, ultrascanner, monitors m.m., værktøj,

farmerredskaber, symaskiner, computer m.m.

2015: Stiftelse af væveforeningen ”Song Taaba” i Tourouba.

2016: En 40`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, 8 dialyseapp., ultrascannere, monitorer,

4 tandklinikudstyr komplet, værktøj m.m.

2017: En 40`container med hovedsagelig hospitalsudstyr, 6 dialyseapp, 4 røntgenapp., ultralydsscanner,

endoskoper, øjenudstyr, 1 tandklinikudstyr komplet, værktøj m.m.

Vores Donorer

OVERSIGT OVER SPONSORER FRA 2012-

 

Automekanikeren, Asserballeskov

Blue Water Shipping, Esbjerg, Kurt Skov

Botex Sønderborg

Click Sønderborg

Dentronic,  Århus

Falck Danmark

Genbrugsbutikker i Sønderborgområdet

Genbrugtilsyd  GTS

Grundfos

Hjælpecentralen Vollerup

 Hotel Benniksgaard, Gråsten,  Mads Friis

Joan Burger Siem, USA

 Kontor Syd, Sønderborg, Svend Aage Kjær

Linak, Guderup, Bent Jensen

LM SIGN Sønderborg, Leon Møller

 Logerne:   Rotary i Sønderborg og Gråsten, Logerne Freja i København og Lilium i Odense

 Lægekompagniet Nordals

Medicoteknik fra sygehusene i: Sønderborg, Aabenraa, Kolding, Vejle, Fredericia, Esbjerg og fra det nedlagte Haderslev Sygehus.

Portland Cement Ålborg

Private donationer

Profil Optik, Sønderborg, Nordborg

Response/MidtOnline

Stark og Bygma Sønderborg

 Sønderborg Statsskole

 Sønderborg Kommune Vej og Park

Tandlæge Per Kjeldbjerg Vejle

Testrup Højskole

Thorkil Nissen, Hovedgården

Øjenlæge Torsten Degn, Aleris, Esbjerg

Øjenlæge Eva Ottovad, Sønderborg

Østifterne

Udviklingen har medført

SKOLEN:

A: At den seksklasses Primærgrundskole i Tourouba er blevet udnævnt til ”Examination Center” for 7 små landsbyer, og antal elever pr klasse er blevet nedsat fra 117 til ca. 65. (De nye førsteklasser begynder deres skolegang under et halmtag for ikke at blande dem med de ældre.)

B: At skolen i dag har ca. 508 elever mod før 2012 ca. 312 elever. (Forældrene har forpligtet sig til at sende deres børn i skole, da de fik den nye skole i 2012.)

C: At 75-90% af skolens afgangselever hvert år består deres National Eksamen for at gå videre i Secondærskolen. (Før 2012 bestod 5-10% af eleverne deres årlige afgangseksamen.)

SUNDHED:

A: Seks offentlige hospitaler i Regionen Boucle de Mouhoun (Tougan, Toma, Dedougou, Nouna, Boromo og Solenzo) er blevet opkvalificeret på grund af, at de har fået bedre undersøgelses og behandlingsmuligheder.

B: Man har sendt læger på kursus i bl.a. ultralydsscanning. Dette har bevirket, at man fra maj 2017 nu modtager hjertepatienter til undersøgelse på det offentlige hospital i Tougan.

C: I 2017 blev to komplette tandklinikker etableret i Tougan. Tandlæge ansat. De resterende tre tandklinikker følger snarest muligt efter i Solenzo, Nouna og evt. Toma.

D: I januar 2018 har den nye fødeklinik i Lankoue (som har stået tom i ca. 1½ år) fået doneret alt indvendigt inventar. Fødeklinikken modtager nu fødende kvinder.

E: Der er doneret to Falck ambulancer. Den ene er stationeret i Tougan, og den anden i Lankoue. I januar 2018 fødte en ung kvinde sin førstefødte i ambulancen på vej til fødeklinikken i Lankoue. Det er en meget usædvanlig og banebrydende hændelse i Burkina Faso.

DET SOCIALE:

A: ”Fodbold for miljø” og væveforeningen ”Song Taaba” er med til at styrke det sociale netværk i Tourouba.

 

Rejsebrev nr 4 januar 2018

Kære medlemmer og interesserede………

Atter tager vi fat på et nyt år med masser af inspirationer og udfordringer.
Burkinerne er meget meget glade og taknemmelige for alt hvad de har fået, og ser frem til fortsat et godt samarbejde.

Vi har haft besøg fra Chefen for Medicoteknik , der arbejder i Sundhedsministeriet i Ouagadougou. Sammen med en anden chef-medicoteknikker fra Universitetshospitalet i Ouagadougou gik de minutiøst alt igennem for bagefter at lave en rapport, der skal hjælpe dem til at anbringe udstyret på de hospitaler der professionelt kan betjene det.

Noget af udstyret vil blive bragt til det nybyggede hospital ”Blaire Campoure” i Ouagadougou. Det er et prestige hospital, som blev bygget inden den gamle præsident Blaire Campoure blev jaget ud af landet ved en revolution i oktober 2015.
For 2 år siden så jeg hospitalet. Det er et meget fint og stort hospital. Desværre står det (stadig) fuldstændigt tomt uden såvel medicinsk udstyr som inventar så som hospitalssenge m.m.

Af vores mange samtaler kan vi høre, at ”DE” sætter deres håb til, at det kan blive muligt for dem at få mere udstyr fra Danmark i de kommende år, og det vil vi selvfølgelig arbejde hen på, fordi det er en enestående chance, når der nu lukkes danske hospitaler, at kunne videregive meget brugbart udstyr til et land der har så hårdt brug for ”at komme videre”.

AESF har, i tæt samarbejde med DBL-KOONSO, gennem årene fået et meget fint samarbejde op at stå med de offentlige myndigheder, som følger op på de projekter vi gennemfører ved bl.a. at sende læger på kursus.
Indtil nu er der etableret to tandklinikker i Tougan og man modtager nu hjertepatienter til ultrascannings undersøgelser. I øjeblikket er man ved at planlægge, at de også i Tougan kan få det ene af de tre røntgenapparater installeret, samt en øjenklinik. Her må vi afvente til de får bygget det nye hospital i Tougan,..eller et hus til de to specialer. Vi får se hvad tiden bringer. (Hospitalet i Tougan har IKKE røntgenapparatur og en øjenklinik på nuværende tidspunkt, så det bliver et meget stort fremskridt for hospitalet og ikke mindst for indbyggerne at få disse specialer til området. )

I øjeblikket er cheflægen MCD i Tougan ved at arrangere, at Michel og jeg i løbet af denne eller næste uge kan køre til Toma, Dedougou og Nouna i hospitalets bil med chauffør (Min lille Nissan Almera er desværre atter på værksted.) for at se det udstyr de indtil nu har fået. Jeg har bedt om at få lov til at tage billeder. Det vil blive en tur på ca 500 km.

Den 27. januar er Michel og jeg inviteret til bryllup og ”navngivingsceremoni” til Mousas lille nyfødte datter, som blev født i Falcks ambulance på vej til sundhedscentret i Lankoue for ca 2 måneder siden. Det glæder jeg mig meget til.
Nu vil jeg slutte dette lille kapitel med at ønske jer alle et godt nyt år, og tak for jeres støtte og interesse for vores arbejde i året der er gået.

Kærlig hilsen fra Aase i Tougan

Her på vores hjemmeside kan du vælge DONATIONER og følge donationernes udvikling vedrørende vores brøndprojekt i Tourouba.
Donationerne kan også følges via Facebook.

Fra venstre:
Dr. Boena, Ouagadougou, Aase, Michel, Medicoteknik ingeniør i Ministeriet i Ouagadougou, Medicotekniker M. Ouoba.Ouagadougou, og medicotekniker i Tougan.
M. Ouoba, Dominique Tassembedo og dr. Sanou
Inspektion fra Ministeriet i Ouagadougou.
Fra venstre: Aase, Michel Lamboye Dieni, Dominique Tassembedo og M. Ouoba.

Rejsebrev 3 dec 2017

Rejsebrev 3 3. søndag i advent 2017
En helt fantastisk dag.
Landets Premier Minister Paul Kaba Thieba kom lørdag formiddag den 16. dec. til Tougan for at tale om udvikling i Province du Sourou, og for at se hvor langt man er kommet med den nye asfalt vej, der er ved at blive bygget fra Dedougou , Tougan til Ouahigouya. En strækning på ca 200 km.
Om søndagen tog han sig tid til at tale med forskellige personer fra Tougan og omegn. I denne anledning fik Michel og jeg mulighed for at få et møde.
Det var en meget interessant oplevelse at mødes med Paul Kaba Thieba igen. Sidste år, da han overværede den officielle overrækkelse af donationen fra Danmark, tog jeg mig den frihed og sagde til Premier Ministeren, at jeg i 2017 igen vil prøve at få doneret en containertransport og mere hospitalsudstyr til Burkina Faso. Takket være Kurt Skov BWS og Medicoteknik fra hospitalerne i Sønderborg, Aabenraa, Kolding, Fredericia, Vejle, Response/Midtonline, Dentronic i Århus, og Lægehuset Nordborg lykkedes det atter at sende en container til Tougan. Hjertelig tak alle sammen.
Mødet blev holdt på et Hotel i Tougan. Tilstede var Premier Ministeren og hans officielle stab. Hospitalets overlæge MCD Sanou Roland, Michel og jeg fik vores pladser anvist, og MCD lagde ud med at fortælle om de problemstillinger hospitalet har. Derefter præsenterede Michel sig og fortalte om DBL-KOONSO og AESF`s samarbejde siden 2012, og til sidst fik jeg mulighed for at tale.
Igen gav jeg forsigtigt udtryk for, at jeg fortsat vil arbejde hen på at få en container med hospitalsudstyr og inventar til Burkina Faso i 2018, fordi man i Danmark har vedtaget en ny sygehusstrategi, hvor man vil opføre 6 nye supersygehuse, og foretage totalrenovering af nogle af de mindre sygehuse. Ved denne lejlighed vil nogle af de eksisterende mindre sygehuse i Danmark blive nedlagt .
Inventar og udstyr vil i hele denne udvikling blive udskiftet med nyt, og det er her vi sammen har mulighed for at gøre en forskel. Rigtig meget af alt det fine inventar/udstyr er stadig brugbart mange år frem, og kan derfor, hvis det bliver doneret, være med til at hjælpe Burkina Faso ind i en helt ny udvikling til gavn og glæde for os alle.
Under samtalen gav Premier Ministeren på landets og egne vegne udtryk for en stor glæde og taknemmelighed over donationen/donationerne fra Danmark.
Vores arbejde har resulteret i, at man i Sundheds Ministeriet af to årsager har besluttet at bygge et helt nyt sygehus i Tougan .
Det nuværende offentlige Provins sygehus er fra 1957. Med et nyt og større sygehus vil lægerne få bedre plads til at bruge alt det fine udstyr, og for det andet ser man muligheden for at få hospitalet fyldt op med ”nyt” hospitalsudstyr og inventar fra Danmark lige fra senge til operationslamper, ultrascannere, monitorer, røntgenapparatur, instrumenter, to tandklinikker (er i øjeblikket etableret i det gamle hospital) sygeplejeartikler og etablering af en helt ny og tiltrængt øjenklinik med mere.
( I foråret 2016 byggede Sundhedsministeriet et Sundhedscenter i Departemenbyen Lankoue 6 km fra landsbyen Tourouba, og da jeg så det i februar 2017 stod det fuldstændig tomt, intet inventar og udstyr overhovedet, og det er der stadig ikke.
I år fylder vi sundhedscentret med udstyr og inventar fra Danmark. )
Paul Kaba Thieba afsluttede mødet med at sige, at de i Sundheds Ministeriet i Ouagadougou også fremover vil følge op på det arbejde vi laver i Burkina Faso, og det var det bedste han kunne sige, fordi så er ”ringen sluttet” med en giver OG en modtager, når projekterne skal vedblive at være bæredygtige langt ind i fremtiden.
Endnu engang vil jeg på DBL-KOONSO`s , og egne vegne takke jer alle, der på den ene eller anden måde har været med til at støtte vores arbejde i Burkina Faso. Uden JERES hjælp har det ikke været muligt.
Nu vil jeg slutte med at ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt og inspirerende nyt år.
Kærlig hilsen og en stor tak til alle også fra vores samarbejdspartner Michel , AESF i Burkina Faso
AASE
Tougan

Til venstre : Premierminister Paul Kaba Thieba.
Bagerst fra venstre : Borgmester A. Drabo, Salouka er observatør, Zerbo er observatør
Forrest fra venstre : Kabinet Dir. Sereme, Sosso er observatør, Jack er observatør

Her sidder jeg i samtale med Burkina Faso`s Premierminister Paul Kaba Thieba.
I midten sidder MCD Sanou Roland. Den tomme stol i midten er Michel Dieni`s

2. søndag i advent 2017 rejsebrev 2

Rejsebrev 2 2. søndag i advent. 2017

Torsdag den 7. dec. ved middagstid ankom BWS`s container til Tougan. Turen fra Ouagadougou til Tougan (240 km) tog hele 12 timer, fordi det var en meget gammel lastbil, og undervejs gik der pludselig brand i lastbilen. De fik dog hurtigt ilden slukket og kunne køre videre.
Ved ankomsten stod 13 personer klar til at aflade containeren. Det tog fem timer. Vi havde heldigvis en rampe med hjemmefra for ellers tror jeg ikke, de kunne have fået specielt det ene mobile røntgenapp, ned på jorden. Intet gik i stykker, hverken under turen herned eller under afladningen.
De efterfølgende dage har vi brugt til at sortere og sætte i orden både udenfor og indenfor, så alt udstyr står klar, når myndighederne kommer en dag i denne uge for at se hvad vi har doneret.

I forrige uge besøgte jeg den nye børnehave i Tougan, som sidste år fik doneret bl.a. lego og andet legetøj fra Danmark. Der var intet at lege med i børnehaven. Børnene (og de voksne) var ikke klar over, hvordan de skulle lege med de forskellige ting, så jeg prøvede sidste år at vise dem hvordan. Det var derfor en stor glæde for mig at se, at de nu leger med alle legesagerne, som vi gør derhjemme. Den ene af ”pædagogerne” skyndte sig at hente et spil med billeder, som han straks bad børnene om at vise mig, hvad de har lært.

I år har vi desværre ikke haft så meget legetøj med herned, men lidt blev der til, og det har de fået i dag. Der var bl.a. biler, dukker og spil. Da jeg kom ind af døren kom børnene løbende hen til mig, og kikkede med store brune øjne spændt på hvad jeg havde med i kasserne. De blev meget meget glade, og begyndte straks at lege med de forskellige legesager.
Det var lidt nyt hernede fra Tougan

Aase