En oplevelsesrig biltur

En barsk dag (Se billeder nederst i artiklen.
Excurcionsturen til CB-Energy i Dedougou den 5. marts blev en rigtig barsk oplevelse for Michel og Jeg . Vi startede fra Tougan kl. 7.30 for at være i Dedougou inden det op ad dagen vil blive ca 40 grader. Turen der er på 95 km, tager ca 1½ – 2 timer alt afhængig af vejens beskaffenhed, og den er for øjeblikket ikke særlig god. Forestil jer at køre 95 km på en markvej fyldt med små og større røde og skarpe lavasten. Dertil kommer mindre , større og meget store huller i vejen plus alle de vaskebrætsriller lastbilerne forårsager. Derudover er der igennem de små landsbyer, der ligger langs vejen, lavet forhøjninger af jord indeholdende større sten for at bilerne skal sagtne farten i området. Det er umiddelbart en god ide, men ofte er de lavet så høje, at mindre biler, så som min lille Nissan Almera, skraber bunden hen over volden, og det er bestemt ikke godt. Hernede tager man ikke bare og kører en hyggelig søndagstur ud i det blå, det er ganske enkelt for anstrengende. Dertil kommer også al den støv fra Sahara, der sætter sig overalt, og så selvfølgelig benzinomkostningerne. Joh,…..jeg er virkelig kommet til hjertet af det store afrikanske kontinent.
Efter at have kørt ca 35 KM kom vi igennem en lidt større landsby, der hedder Gassan. Vi var kun lige kommet et par km uden for byen, da bilen pludselig tog et ordentlig sving på vejen samtidigt med at der kom et kæmpebrag. Michel fik dog heldigvis hurtigt rettet bilen op igen og stoppede.
Da vi kom ud af bilen, kunne vi se, at vi var punkteret på højre forhjul, og at der fossede vand ud på jorden fra boxen med ”springlervæske”. Hvad gør man så, når man står i ”no where”. Michel begyndte at finde redskaberne til at tage hjulet af. Tre minutter senere kom der en ung mand på motorcykel. Han standsede og gik straks i gang med at hjælpe Michel. Det viste sig desværre, at der i reservehjulet ikke var luft nok, så den unge mand tog derfor straks hjulet og kørte det til Gassan for at få luft i. Da Michel fik det punkterede dæk af, kunne vi se, at der var kæmpestore huller i hele dækket, ja det var nærmest skåret op hele vejen rundt. Det bliver under alle omstændigheder aldrig til hjul igen.
Efter ca 1 times arbejde kunne vi atter køre, men der kom en underlig lyd fra bilen, som vi ikke kunne lokalisere. Vi kørte derfor langsomt tilbage til Gassan, og hen til en ”hjul-mekaniker”. Lyden kom fra den side hvor hjulet havde været punkteret, så Michel gav ordre til igen at tage det nylig påsatte hjul af, og herefter ” gjorde vi store øjne”. Et stykke af støddæmperen på ca 12 cm var ganske enkelt knækket af, og havde forårsaget, at hjulet blev revet op og springlerboxen slået istykker.
Nu stod det i hvert fald helt klart, at vi ikke kunne køre til Dedougou, ja vi kunne slet ikke køre overhovedet, vi var ”fanget” i ingenmandslandsbyen Gassan. Gode råd var dyre, som man siger, men heldigvis har Michel en søn der hedder Ramon og er mekanikeruddannet. Han har for øjeblikket ikke noget arbejde som chauffør, fordi han sidste år blev alvorlig syg, og derfor mistede sit job. I dag har han det fint takket være hjælpen fra Danmark.
En times tid senere kom Ramon på motorcykel fra Tougan til Gasssan . Han havde et bedre reservehjul med samt hans lille værktøjstaske. I løbet af de næste tre timer fik han i brændende sol og 40 grader varme pillet støddæmperen af vognen OG DET AFBRÆKKEDE STYKKE SAT PÅ STØDDÆMPEREN IGEN. Jeg må virkelig beundre Ramons/burkinernes færdigheder, specielt taget i betragtning af, at de,…. bortset fra i de store byer, næsten ingen værktøj har at arbejde med.
Fire timer er længe bare at gå og vente, så jeg gik over på en lille burkinsk og meget meget spartansk cafe for at få en kop the og gå på nettet, for at se om containeren er kommet fra Lome til Ouagadougou Terminal. Det var den ikke på det tidspunkt endnu………….
Endelig,…. da klokken var blevet omkring kl. 14 var Ramon færdig med at sætte både støddæmperen og hjulet sat på plads, og vi kunne nu atter køre,……. og denne gang helt uden støj fra hjulet.
På grund af at vi var kommet så langt, og Ramon var sikker på, at støddæmperen nok skulle holde, tilbød han at lade motorcyklen stå i Gassan og køre os til Dedougou for at vi kunne få afholdt mødet med CB-Energy omkring opfølgning/fornyelse af deres tilbud fra 2013 vedr. vores ”Vandprojekt A”, som skal forsyne Tourouba, skolen og et nyt Sundhedscenter med rent drikkevand.
CB-ENERGY gennemgik med os det gamle tilbud på 20.005.000 cfa (ca 240.000 kr) og fornyede tilbuddet uden ændringer, samt en bekræftelse på at arbejdet vil blive udført med en timeline på max 2-3 måneder. CB-Energy er et velanskrevet firma, der bruger Grundfos pumper.
Vi havde et rigtigt godt og konstuktivt møde, og ser derfor frem til at det i år vil lykkes for DBL-KOONSO at finde sponsorer til vore fire store projekter, der alle tilsammen har en timeline på 4 måneder i alt. Det er helt usædvanlig,….. også i Burkina Faso.
Turen hjem gik helt uden problemer. Støddæmperen holdt, og Ramon har anbefalet, at vi alle tre torsdag eller fredag den 6. kører til Ouagadougou. For det første fordi vi skal være tilstede, når containeren bliver åbnet på terminalen. Ambulancen skal ud og indregistreres i Ouagadougou. Herefter vil containeren blive transporteret til Tougan, og det sker forhåbentlig engang i næste uge.
For det andet, at støddæmperen (muligvis 2) fornyes i Ouagadougou. Bortset fra de større byer, og dem er der kun 3 af, ligger mekanikerne i resten af landet ikke inde med reservedele overhovedet. Det bliver altid ordret og sendt med bus fra Ouagadougou til de respektive steder, …..efter at man har overført penge via Western Union.
Vi er alle blevet en oplevelse rigere, og vi takker derfor,… fordi det gik som det gjorde…………………….

Aase i Burkina Faso

Aase Bonde, Burkina, skolen i Tourouba Vestafrika.