Rejsebrev 4 marts 2016

Rejsebrev nr 4
International kvindedag.

Den 8. marts blev igen en dag med mange spændende indtryk. Dagen, som i rigtig mange lande er alle kvinders Internationale festdag, blev dette år fejret officielt i Kiembara ca 55 km fra Tougan.
Da jeg tidligt om morgenen kom til mødestedet fik jeg nærmest et chok. En meget gammel og faldefærdig bus, som ovenikøbet hver gang skulle skubbes i gang, holdt klar ved kvindernes hus i Tougan. Langsomt fyldtes bussen med snakkesalige og forventningsfulde kvinder i alle aldre. Hovedvejen fra Tougan til den noget større by Uioagia var stadig ikke repareret efter sidste års regntid, så der var rigtig mange og kæmpestore huller, hvor bussen meget let kunne vælte, hvis den kom for langt ud i rabatten. Der er ingen afmærkninger og andre sikkerhedsforanstaltninger, og på flere strækninger var det umuligt at passere uden at risikere at bussens støddæmpere og andet mekanik gik i stykker, så de få biler, der er tvunget til at køre strækningen,.. kører ofte, hvis der er mulighed for det, langs med hovedvejen på de små bushveje, der næsten ikke er til at se. Vi åndede lettet op, da vi 7 kvarter senere nåede Kiembara i god behold.
På festpladsen havde der allerede samlet sig rigtig mange mennesker. Kadice, som sidder i bestyrelsen for èn af kvindeforeningerne i Tougan, havde inviteret mig til at deltage i festen. Resolut gik vi over den store plads, hvor vi hver fik henvist en stol under det opsatte festtelt.
De officielle gæster fra 8 Departmens i Sourou Provinsen var langsomt ved at komme på plads. Alle kvinder fra de forskellige foreninger i provinsen (ca 600) stod allerede i ring omkring festpladsen iklædt deres flotte farverige tøj, der specielt er lavet til denne dag. Præcis klokken 10 startede festen med diverse taler musik og dans, som alt sammen foregik foran Hochcommissæren, Preferen og andre ” vigtige” personers siddepladser. Klokken 12 var alt det officielle overstået, og et par hundrede ”udvalgte” gæster var inviteret hen til Preferens hus for at blive beværtet med lidt godt til ganen, som bestod af et stykke grillkylling, der var grillet ca 10 timer før, pomfrites og salat. Snakken gik livligt indtil de små afrikanske trommer henad kl. 15 begyndte at spille. Det var signalet til at festen sluttede.
Bussen , som i løbet af dagen nærmest var blevet til en sauna, blev langsomt fyldt op igen med glade men trætte og tørstige piger. Under hjemturen blev der både danset og sunget i bussen. Specielt var der et par kvinder som havde den evne, at kunne synge eller nærmere rappe noget af sig, alt afhængig af hvem de henvendte sig til. De forsøgte også at lære mig nogle sange på deres lokale sprog SAN, men det blev til det rene vås. De skreg af latter over mine udtalelser.
Efter endnu en begivenhedsrig dag nåede vi alle velbeholden hjem til Tougan igen ved 17 tiden. Om aftenen var der dans på den lokale dansebar, og sammen med Kadice og de andre kvinder, sluttede vi dagen af med en lille svingom under den stjerneklare afrikanske nattehimmel.
Jo der er nye tider på vej på den afrikanske kontinent. Mange kvinder ved hvad de vil, og arbejder nu målrettet hen mod ”bedre” og mere ligeværdige muligheder for KVINDEN.
KH fra Tougan Aase
Ønsker man at støtte vores humanitære arbejde er DBL-KOONSO`s bankkonto: 1551 11011934

Aase Bonde, Burkina, skolen i Tourouba Vestafrika.