Rejsebrev 5 marts 2016

Rejsebrev nr. 5
Hospitalsbesøget i marts 2016
Forleden dag var jeg på den offentlige fødeklinik i Tougan. Den er drevet af sygeplejersker og modtager alle kvinder fra området i og omkring Tougan. Det var et meget interessant besøg. Klinikken, som lå på en lille bakketop med udsigt over byen,.. var alt andet end hvad vi normalt ville kalde en fødeklinik derhjemme. ”Sengen” hvor kvinden skulle føde sit barn var bygget op af sten pålagt hvide ”køkkenfliser”. Uden madras eller andet blødt underlag ligger kvinden på sengen med fødderne stukket ind i to jernringe og føder sit barn. Som nævnt i et tidligere brev får de ikke nogen form for anæstesi. I et lidt større rum var der et usselt leje kvinden kunne føde på. Instrumenterne bestod af rustne sakse og peanger m.m. Er der fødsler om natten fåregår det ved en meget lille lampe, der ikke formår at lyse ret meget op .
Efter fødslen kommer kvinderne ind på en lille stue med tre meget udslidte senge. Her opholder de sig i ca 1-2 dage, hvorefter de kommer hjem. På klinikken er der tilknyttet 10 sygeplejersker incl. en mandlig, der skiftes til at have vagt. Et meget lille rum med et par meget gamle senge fungerer som vagtstue og soverum. Klinikken modtager kun kvinder der skal føde under normale forhold. Er der udsigt til problemer bliver hun henvist eller overført til det offentlige hospital i Tougan, hvor de har læger der kan lave eks. kejsersnit. Fødeklinikken har ca 40 fødsler pr mdr. ,hvoraf ca 5-8 spædbørn er dødfødte pr år.
Efter dette indtryksrige besøg og en samtale med Michel da jeg kom hjem fik fødeklinikken få dage efter den store danske fødeseng, nye danske instrumenter, en babyseng, en større barneseng, en seng med madras, skåle og rullebord, m.m. De blev meget meget glade og taknemmelige, og håber inderligt, at det bliver mulighed for at få mere udstyr næste gang DBL-KOONSO får en container til Burkina Faso. Efter regeringsskiftet i nov. 2015 er der kommet en ny lov, som for Fødeklinikker landet over betyder, at de ikke mere bliver serviceret af et hospital, men af den siddende borgmester i byen,…..og de har her efter regeringsskiftet slet INGEN penge i kassen til at give dem nogen form for udstyr eller lignende. Klinikken må klare sig selv.
En af sygeplejerskerne fortalte mig, at der i Tougan lever en lille 12 årig dreng, der er mentalt retarderet og ude af stand til at gå. Han bliver hovedsageligt passet af sin bedstemoder 24 timer i døgnet. Også han fik en kørestol, så de har mulighed for at komme lidt udenfor hjemmet.
::::::::::
I går var jeg på det offentlige hospital i Tougan for at overvære en fødsel der skulle foregå ved kejsersnit. En ung kvinde fra en lille landsby udenfor Tougan var dagen forinden blevet indlagt, da hun under den 8½ mdr. lange graviditet fik problemer med sit helbred.
I et omklædningsrum skiftede jeg til hospitalstøj, som de sidste år har fået en hel del af fra Haderslev Sygehus. Da jeg kom ind på operationsstuen lå kvinden allerede på det nye danske operationsleje, alt imedens de to airconditioner kørte for fulde tryk og hvirvlede det røde støv rundt i lokalet. Narkosesygeplejersken gjorde klar til at give hende en lumbal-anæstesi, hvorefter kirurgen dr. Bakouan i store grønne gummistøvler og hans assistent kom ind og gjorde klar til operation. Det foregik alt sammen stille og roligt. Drop var sat op med saltvand, og den danske monitor de lige har fået var koblet til den fødende kvinde, så narkoselægen kunne følge hendes puls og blodtryk under hele operationen.
Fra bugen blev åbnet og til barnet kom ud tog ikke mere end 10 minutter. En lille og velskabt dreng med langt sort hår, mørke øjne og lys i huden de første dage, så for første gang dagens lys,…og stak i et vræl…………Barnet blev af en sygeplejerske tørret og,.. i et lille grønt klæde,.. lagt på en stål-serveringsbakke og bragt over på stuen.
Den unge mor blev opereret færdig og herefter på en båre kørt over til barnet. Når jeg tænker på hvordan jeg selv fik mine to børn må jeg sige, at jeg savnede den helt personlige kontakt mellem mor og barn….og faderen. Det er ikke som hjemme i Danmark, hvor moderen OG faderen sammen får denne store oplevelse at se sit barn blive født og straks lagt op på brystet af sin moder, nej her bliver barnet taget ud, tørret og bragt over på stuen, hvor moderen senere kan få lov til at holde barnet i sine arme. Under hele fødslen var moderen ved fuld bevidsthed.
Efter en veloverstået operation blev jeg af Kirurgen Dr. Bakouan vist rundt på hele hospitalet for at se det udstyr blive brugt, som de har fået fra Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Sygehuse igennem de sidste 3 år. Det var med stor glæde jeg kunne konstatere, at udstyret er blevet modtaget og nu bruges til det formål udstyret er bestemt for.
DBL-KOONSO og vores samarbejdspartner AESF har udover at have bygget en hel ny Primærgrundskole og totalrenoveret den gamle Primærgrundskole i Tourouba i henholdsvis 2012 og 2013 herefter sendt hele 4 containere til Burkina Faso med hospitalsudstyr, værktøj, farmerredskaber, symaskiner, skoleinventar og meget mere. Det har bl.a. betydet, at vi har serviseret 4 ud af 6 Hospitaler i Province du Sourou samt 3 sundhedscentre med bl.a ultrascannere, monitorer, sug, anæstesiudstyr, instrumenter, sygeplejeartikler, 2 ambulancer og meget mere. En væveforening og flere fodboldklubber er etableret i Tourouba, Rassouli og Gourbala, og brandmændene, der specielt skal bekæmpe ilden ude i bushen, har fået specialtøj. AESF har oprettet et udlejningsfirma der lejer musikanlæg med trådløs højtalere ud samt et partytelt for at tjene penge til foreningen AESF`s arbejde i området. En hel del af musikudstyret er doneret af Musikhuset i Sønderborg.
KH fra Tougan
Aase
Ønsker DU at støtte vores humanitære arbejde er DBL-KOONSO`s bankkonto: 1551 11011934

Aase Bonde, Burkina, skolen i Tourouba Vestafrika.