Rejsebrev uge 8A – 2015

Tolane byder velkommen
Tolane byder velkommen

Rejsebrev uge 8A – 2015

Et spirende demokrati ved det politiske møde i Departemenbyen Lankoue i Province du Sourou i Burkina Faso.

Det har for undertegnede været en yderst interessant oplevelse også at overvære det andet af de to polistiske møder i Departemenbyen Lankoue, hvoraf det sidste møde den 17. febr. blev holdt med en officiel delegation af fem personer fra det nydannede socialistiske Parti MPP udsendt fra hovedstaden Ouagadougou i Burkina Faso.

MPP står for :

« MOUVEMENT DU PEUPLE POUR LE PROGRÈS «

Democratie   – Egalite – Progrès

Som kan oversættes til ”Et demokrati i udvikling”

Partiets fundament er bygget op ved at lytte og inddrage den lokale befolkning fra alle de mange små landsbyer rundt om i landet. Partiet har for øje, at det er fra den lokale befolkning partiet henter sin kraft og styrke……………

Armand Roland Pierre Bèouinde har ordet
Armand Roland Pierre Bèouinde har ordet

Partiet i Ouagadougou har udsendt en delegation af personer til samtlige lokale vælgerforeninger i 13 regioner i Burkina Faso på baggrund af det forestående valg af en ny præsident i oktober 2015.
Logoet fremvises af Armand Roland Pierre Bèouinde
Logoet fremvises af Armand Roland Pierre Bèouinde

Regionerne består tilsammen af 45 provinser. Province du Sourou er den province hvor vi arbejder. Landet har 15 mill. indbyggere, hvoraf de 65 % hverken kan læse eller skrive.

Der afholdes møder i samtlige Regioners provinshovedstæder, samt alle Departemenbyer, hvorunder sidstnævnte har indkaldt repræsentanter fra de mange små landsbyer under et Departemen.

En af de 6 personer der havde spørgsmål til panelet
En af de 6 personer der havde spørgsmål til panelet

Efter at alle har hilst på hinanden blev mødet indledt med typisk afrikansk rytmisk musik, hvorefter to kvindelige sekretærer fra delegationen og nogen af deltagerne begyndte at danse til klappende hænder og slagord fra forsamlingen. Det var en rigtig god start på et godt og demokratisk vælgermøde.
Partiets  LOGO
Partiets LOGO

Armand Roland Pierre Bèouinde i midten.
Armand Roland Pierre Bèouinde i midten.

Tolane Dieni, der repræsenterer vælgerforeningen i Province du Sourou, bød velkommen til de ca 95 personer der var tilstede, hvorefter han præsenterede de fem personer fra delegationen. Herefter tog 2. Sekretæren for Information og kommunikation i Ouagadougou ARMAND ROLAND PIERRE BÈOUINDE  ordet:
Armand Roland Pierre Bèouinde
Armand Roland Pierre Bèouinde

Hans budskab til forsamlingen var lagt på det nystartede parti MPP, som blev stiftet den 4. januar 2014 af Rock Marc Christian Kabore, Salif Diallo og Simon Compaure.

Baggrunden for stiftelsen af det nye parti skal ses i lyset af den forhenværende præsident Blaire Compoure`s magtfulde klanagtige regeringsførsel siden 1987.

I anden runde blev der mulighed for de mange lokale indbyggere at få ordet. Der meldte sig 6 personer, som repræsenterede indbyggerne i de forskellige landsbyer under Dep.Lankoue.

Til slut blev der delt plakater og foldere ud samt små kort, hvorpå man kan melde sig ind i partiet. Alt i alt et godt og demokratisk møde hvor alle deltagere kunne føle, at de havde mulighed for at blive hørt.

Efter mødet blev der stillett op til fotografering. Partiet havde til lejligheden fået lavet et stort plakat med deres LOGO samt dertil hørende tekst.

På besøg hos chefen for al jord omkring Lankoue
På besøg hos chefen for al jord omkring Lankoue

Man kan ikke forvente, at alle har lyst eller mulighed for at deltage. Det forhindrer dog ikke, at en gammel tradition bliver slettet. Delegationen fra Ouagadougou, viceborgmesteren fra lankoue, Bakary, Tolane, Michel og jeg aflagde derfor besøg hos 2 personer for at vise dem respekt. Den første var en ældre mand som er den overordnede chef for al jord omkring Lankoue. Den anden person var en traditionel medicinmand. Det var bl.a. ham, der fortalte sjove historier ved sidste møde.

Da det er et virvar af små jordveje mellem alle de lerklinede huse og uden mulighed for at se skilte overhovedet, kørte vi i forvejen for at vise delegationen ”bushvejen” hen til de respektive personer. Efter endt besøg kørte delegationen videre til næste møde…………………

Besøget hos medicinmanden der står til højre for de to sekretærer (gul påklædning)
Besøget hos medicinmanden der står til højre for de to sekretærer (gul påklædning)

Demokratiet spirer i Burkina Faso, og set med mine øjne skulle man næsten tro, at de havde kendskab til vores Grundtvig derhjemme, ….jeg ved dog, at også det Burkinske folk har haft meget store tænkere, så som bl.a. Ki-Zerbo. Også Kaptajn Thomas Sankara, der i 80erne revolutionerede Burkina Faso, og derfor blev myrdet den 15. oktober 1987, har sat dybe spor i det Burkinske folk. Begge disse to personers tanker, visioner og handlinger har på hver deres måde påvirket Burkinerne dybt, og det er derfor på dette fundament de efter revolutionen i oktober 2014 har fået fornyet kraft, håb og muligheder til at skabe sig en bedre og mere ”farbar” vej som forhåbentlig vil komme til at række langt ind i fremtiden.

Med Ki-Zerbo og Sankara for øje,… skal det nok lykkes det Burkinske folk at få vendt udviklingen, så de fremover kan få en højere og mere menneskeværdig levestandard end den de har i dag.

Efter en god og begivenhedsrig dag tager delegationen videre til næste møde.
Efter en god og begivenhedsrig dag tager delegationen videre til næste møde.

Let the time tell,
om ærlighed – tillid – kommunikation og handling
får lov til at udvikle sig til gavn og glæde for os alle.
Good look Burkinabè…in oktober 2015
 
Aase I Burkina Faso

  1. Til venlig orientering gør jeg opmærksom på, at det kun har været muligt for mig at deltage i dette ene partis vælgermøde.

Aase Bonde, Burkina, skolen i Tourouba Vestafrika.